Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 186 —
gjennem uren. «Straks jeg er færdig her skal
jeg gaa op efter et fang, saa kan I faa ligge,
far.» Der var ingen æængstelse at spore i hans
ansigt. De brune øine lyste dristige under de
kulsorte bryn. Han hadde et fyldig ansigt med
fløielsbløt, forunderlig brun hud, og kroppen var
fast, men dog smidig bygget. Den snorbroderte,
brune søndagsbusserul,- som han hadde iført sig
til flugten som det bedste han hadde, smøg sig
til kroppen, og de mørke knæbukser sat stramt
om de sterke laar. Han arbeidet ufortrødent, og
den vakre harmoni i hele hans skikkelse fremhæ-
vedes paa det prægtigste, mens han bukket og
strakte sig under arbeidet.
Det suste i trærne over flygtningerne; snoen kom
kold fra nord, men høit oppe i luften bruste der
en vestenstorm og jaget skyerne hen over Damat-
stock. Det mørknet hurtig. Da det var blit
fuldstændig mørkt, saa de hist og her et lite baal
skinne mellem trærne.
«Tosker,» knurret den saarede og sperret de
stive øine vidt op. «Skulde de nu til og med
behøve at gi franskmændene tegn!»
I det samme faldt hodet tungt ned paa brystet.
Det saa ut, som om døden maatte følge paa denne
opblussen.
«Maria, hellige Guds mor!» stammet hans hustru
og sank utmattet ned paa en sten. Med hvite
læber og hænderne foldet i skjødet fortsatte hun
stum og fortvilet sin bøn. Men rundt i skogen
lød der sælsomme lyd; dump mumlen av menneske-
stemmer, sus i trækroner. Længer nedenfra stod
der en fossende dur op fra elven, der den tumlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
