Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 188 —
skud paa skud fra den kant hvor fjeldstien laa.
Skrik blandet sig med kommandorop. Saa fulgte
atter rop, geværskud, eder, kolbeslag; og de hørte
støn og kjæmpende mennesker og hyl som om en
flok ulve kastet sig over værgeløst folk. — «Jesus !»
stammet konen, «franskmændene,» stønnet hendes
mand. «Bort — bort!» befalte han i frygtelig
ophidselse. «Du kone — du Juli Ta dem med
dig, Gerold, — over fjeldet — ind i Meiental —
hjem.» Han skrek ordene frem og vred sig av
smerte. — Under dette kom flygtende folk skri-
kende gjennem skogen. De løp forbi som fra
sans og samling, men en brøt gjennem krattet,
netop der hvor raadsherren laa skjult med alle
sine, og han stanset og gav besked.
«Det var Z’graggen fra Steg — han laa i
skjul og skjøt paa de franske som kom forbi
nedenunder. Og nu er de her allesammen. De
slaar ned for fode. For Guds skyld, se til at
komme undav.»
Selv sprang han avsted i vild flugt. En kvinde
kom farende like efter. «Ingen faar beholde livet.
Kvinder og børn slagter de — de udyrene!» Og
ogsaa hun forsvandt.
Raadsherren snappet efter pusten. Ord kunde
han ikke faa frem. Hans kone stod som en død.
Gerold grep farens gevær. Han stod rank som
et lys, men der fandtes ikke farve i hans ansigt.
Og ved siden av ham stod hans søster, det ranke,
smekre barn. Uvilkaarlig tog de hinanden i haan-
den. Da fik raadsherren fremtvunget et ord:
«Børnene». Det forstod hans kone. Der kom
liv i hende. «Gaa — gaa, Gerold. Ta hende
med. Over fjeldet!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
