Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 199 —
har gjennemlevet to dage og to nætter som har
viet os til hinanden, saa vi aldrig kan komme fra
hinanden.»
Da forstod den fordums beiler, at det hadde
hun sagt for at han skulde forstaa hendes væsen
dengang.
Likesom mindet om de to dage og nætter, da
de flygtet for de franske, aldrig veg fra dem, saa
glemte de heller aldrig den trøst de hadde hat,
den ene av den anden. Og ut av dette minde
utviklet der sig en følelse av at høre sammen,
som blev stedse sterkere og sterkere, saa at
den fik magten i alle andre hjertets anlig-
gender.
Ogsaa Gerolds time kom. En ung, lys og fin
pike kom i huset. Hun var av gode forældre,
men de var begge døde. Juliana fattet godhet
for hende, og efterhaanden blev det saa at der
kom et eget mildt tonefald i Gerolds stemme,
naar han talte til Lena, og at hans øine fulgte
hende med et stille blik; og søsteren fandt ham
mangen gang i dype tanker. Det var da van-
skelig for ham at ta sig sammen, og det var ofte
som om han vaaknet i et slags forvirring. Men
likesom disse to søskende aldrig i sit liv hadde
vekslet et eneste ondt ord, saaledes fandt ogsaa
Juliana nu den frimodighet, som gjorde at alt
ogsaa her forblev like aapent mellem dem som
før En dag som de sat alene sammen ved det
lange bord i stuen, sa hun: «Dueer blit forandret
i det sidste, Gerold.» å
Han la begge albuer paa bordet og saa paa
hende. «Forandret?» spurgte han, og det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
