Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synderbænken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 207 —
han sig paa denne bænk. Solen stekte paa den
og paa brolægningen, saa at begge dele var
ganske brændende. Han sat og hang med de
nakne føtter, og kom derved til at støte mot en
rusten jernring, som var smidd ind i en sten like
ved bænken.. Han agtet ikke stort paa den, men
sat og saa ned for sig og viste ikke selv hvad
han vilde. Ganske fjernt dæmret det for ham,
at det kunde komme til at gaa ham galt hernede
i byen, hvor ikke et menneske kjendte ham.
Denne følelse fortrængte umerkelig den sinds-
bevægelse, hans flugt hadde hensat ham i, samt
angsten for at hans far eller mor kunde dukke
op. Da han paa denne maate likesom vaagnet av
en fortumlende frygt, blev han grepet av en for-
færdelig skyhet for alle de fremmede mennesker
i denne by. Nu først blev han var at der var
en sterk færdsel paa gaterne i Burgwyl. Og
mens han endnu sat og stirret og ogsaa kom til
at se, at der stod en masse barn i en halvkreds
om ham og pekte med fingrene, følte han pludse-
lig at nogen grep ham om armen og trak ham
sagte men bestemt bort fra bænken. Da han saa
op, stod der over ham en lys, slank ung pike i
renslige klær, og saa ned paa ham med et rolig
og forstandig ansigt. «Kom,» sa hun, «dette er
ikke nogen plass for dig.»
Disse ord var fremført i en eiendommelig tone
av medlidenhet og forskrækkelse, saa han för
sammen. Og han vendte sig og saa paa den
forsmædelige bænk, og da saa han barnenes skade-
fro ansigter, og der för igjennem ham, som endnu
var aldeles i opløsning efter flugten, en ny angst
som var desto heftigere fordi han ikke selv visste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
