Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synderbænken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 210 —
dem om det helvede han kom fra. Med forældrene
greiet smeden Epp det da saa at de blev fornøiet
med at gutten blev der.
Friedlieb har bragt hjulet dithen det skulde.
Dagen er blegnet, og det er næsten aftensmatstid.
Josue staar og hviler foran smien med sin pipe i
munden. Inde i stuen staar suppen allerede paa
bordet og venter. Friedlieb kommer ind, veirer
med næsen og trækker duften til sig. Han er
bestandig sulten, saadan som ret og rigtig er for
et ungt menneske i hans alder. Der er ingen inde.
Han gaar bort til bordet paa sine bare føtter,
med begge hænder dypt ned i bukselommerne.
Samtidig ser han sig om og ser ingen, heller ikke
Lisabet som dog staar ute i det halvmørke kjøkken
og holder øie med ham. Han bøier sig ned over
fatet, snufser til sig og flirer av bare glæde. Saa
tar han med ét et stykke brød som ligger ved
siden av tallerkenen, og fører det med synlig be-
gjær op til munden. Men saa blir han pludselig
forskrækket, og hastig og næsten sky lægger han
det tilbake igjen.
«Men hvorfor spiser du det ikke?» spør Lisa-
bet som kommer ind, og hen over hendes forgræm-
mede ansigt farer et litet glimt av lystighet.
Friedlieb farer sammen. «Nei,» siger han
med kvalt stemme, og er blodrød.
«Men hvorfor ikke?» vedblir hun ihærdig.
«Ingen har git mig lov,» svarer han og sæt-
ter sig trykket og sky paa bænken ved væggen.
Lisabet —fortsætter med sit, bærer ind paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
