Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synderbænken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 217 —
hemmelighet av det. Han er færdig med sin kone;
sin egen kone. Det ser ut som om det bare er
for barnenes skyld at han ikke viser hende døren.
Og for barnenes skyld blir hun ogsaa maa hun
bli hos ham, for faren oppe i Burgwyl er død, og
uten Josues fortjeneste fik hun — gaa paa tigger-
stien med barnene. Og saa hænger hun ogsaa ved
ham — hun hænger ved denne vakre mand; kan-
ske hænger hun desto mere ved ham fordi hun
ser at han ikke tilhører hende længer; og hun
pines — pines saa hun krymper sig. Friedlieb
skotter bestandig til hende saadan fra siden. Han
skjønner alt, og det dirrer i ham: Aa den Regine!
Ja det er hun som volder dette!
Da kommer ogsaa den dag da Josue glemmer
den sidste rest av ære, det har set ut til han
endnu har hat igjen. Det er ute i smien henimot
aftenstid. Friedlieb staar der sotet og tilsmurt i
ansigtet og trær bælgen. Ilden blaffer op hvit
og blir dobbelt grel og stikkende i sammenligning
med det milde, røde lys fra aftenhimlen, som siver
ind gjennem de sotede vinduer og farver smedens
bleke kinder og lægger røde pletter hen over det
sorte gulv — her — hist — der — som om der
— her — hist — der laa røde, fugtige blomster.
Da kommer Lisabet ind bakfra med en kurv paa
armen. Hun maa gaa et par æren før de skal
spise. «Du maa gi mig penger,» sier hun til
Josue.
Han lægger slæggen fra sig og griper ganske
villig ind under forklædet Mens han krammer i
pungen ser han paa engang op, og det ser ut som
om han vil si noget; men saa tier han allikevel,
som om det ikke rigtig vil frem det han skulde si.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
