Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synderbænken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er
— 221 —
bare bestandig og lytter: «Kommer hun? Kom-
mer hun ikke?»
«Ja — jeg er ikke rigtig —> stammer han.
«Saa skal du gaa og lægge dig,» sier Lisabet.
Han flytter sig et par ganger urolig paa stolen.
Saa sier han: «Ja det blir kanske det likeste,»
og gaar. I døren vender han sig og ser paa
hende. Senere husker hun paa dette. Han ser
paa hende med et forunderlig uttfyk — frygtsomt
og hengivent paa samme tid.
Men inde i kammerset kaster han sig paa sin
seng og har en forfærdelig nat. Det svære men-
neske med de seige lemmer vælter sig, roter op
sengen og ryster i feber. Straffen! Straffen !
Men Regine maa ikke komme i huset
Morgenen kommer, og han har ikke lukket et
øie hele natten
Denne morgen er det beklemmende og trangt i
huset. Det er som om der ikke fandtes luft til
at aande i. Og desuten er det varmt og tryk-
kende ute. Sommeren gløder over avsvidde mar-
ker og støvede veier. Langsomt som store, plumpe,
sorte snegler sniker timerne sig hen. Lisabet
er graablek i ansigtet, ti hun merker at Josue,
hendes mand, ingen ro har paa sig — at han
venter paa noget. Saa kommer det altsaa! Aaja,
det kommer nok! Da barnene den eftermiddagen
kommer fra skolen, sniker de sig nu som ellers
sky og forskræmt omkring i huset, og da de ser
moren alene i stuen, trænger de sig om hende
hete i kinderne og brændende i øinene. «Hvad
er det, mor? Hvad er der mellem dig og far?»
«Ingenting,» stammer Lisabet og vil gjerne be-
rolige dem, men har saa lite lag med det. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
