Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synderbænken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 223 —
av gode forsætter. De er unge. Ingen av dem
har før været fyldt av et andet menneske; det
som nu stormer i dem var ikke galt, hvis —
hvis — det var ret.
De kommer gjennem gangen og ind mot trappen.
«Hun er nok inde, konen,» sier Josue.
Regine er nu foran, og hun blir skræmt.
«Jesus!» sier hun og viker bakover.
Og med ét skriker hun og falder om. Og en
kommer farende frem og slynger smeden tilside,
og stormer forbi ham, ut gjennem gangen, og ut
av døren.
Josue staar et øieblik som bedøvet Han er
kommet stormende derindefra mørket, Friedlieb, og
med en fil i haanden — og — og
» Herregud! Herregud!» skriker han høit. Oppe
paa trappen staar Lisabet mager, gusten, med vidt
opspærrede øine, og bak hende de skrikende barn.
Smeden stirrer mot gulvet. Der ligger Regine,
og der er ikke en trækning længer, men filen —-
men filen staar i brystet indtil skaftet — — —
Ogsaa denne rædsomme, søvnløse nat, da alt
det som findes i Arniberg av mænd og kvinder
har gaat ut og ind i huset for at tilfredsstille sin
nysgjerrighet, da Regines lik er blit hentet og
ført til benhuset, og Lisabet hele tiden har sittet
stiv op mot væggen som frossen indvendig fra, og
smeden sitter sammensunken med øinene mot gul-
vet, og barnene er sovnst ind forglemte, borte i
ovnskroken, — ogsaa denne nat faar sin morgen.
Da den kommer ind i stuen, først med den lyd-
løse høitidelighet, hvormed dagen slaar sine øine
op, og saa med det gyldne, rike solskin som læg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
