Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Huber-Dres kom til ære - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 242 —
der hadde været smaa græsflekker om husene,
var disse avsvidde, og haverne var lagt øde. Her
og der stod der et træ uten krone og pekte op
som en advarende finger. Mange steder røk det
endnu; mange steder aat ilden sig frem under
tømmer og hei, og selv paa bjelker som stak op,
hang der et og andet sted smaa flammer igjen,
som sat der røde fugler paa sorte staurer. Wig-
generne stod omkring sine stakkars reddede
eiendele, der hvor de var slæpt sammen, ytterst
ved bygrænsen, forvirret, bedøvet, raadløse. Nogen
faa mand trængte sig ind i landsbyen og slog
ilden ned med øksen, hvor den truet med at ta
sig op igjen.
Men blandt de kvinder som krøp sammen der-
ute og med fortvilelse stirret hen over brand-
tomten og videre utover — blandt dem opstod
der kanske for første gang en følelse av hvor av-
sides deres rede, Wiggen, laa; og kanske var der
en og anden som grepes av en saadan ensomhets-
følelse, at hun kom til at fryse indvendig. Ti
det var ikke her som det vilde været nede i
dalen, hvor nysgjerrige og hjælpende vilde strøm:
met til fra nabolandsbyerne i skarevis. I det
mindste var det ikke saa denne første dag. Fra
Anderhalden, som laa en mils vei længer ned i
dalen, var der vistnok kommet nogen mænd op
allerede om natten; men de var gaat om morge-
nen. Til nogen hjælp hadde deres komme ikke
været I Anderhalden hadde de ingen brand-
sprøite, og nogen anledning til at hjælpe var der
ikke om morgenen.
Derfor gik denne første dag blytung og lang-
som og uten trøst hen over Wiggenerne. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
