Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Huber-Dres kom til ære - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 244 —
her — øre og tilintetgjorte. Deres sogneprest,
en ung, sorthaaret mand, som først nylig var
blit viet til prest, var den som først rystet av
sig bedøvelsen, som ogsaa hadde grepet ham fra
det øieblik, da ilden sprang over i hans kirke og
tilintetgjorde den og hans hus i en rasende fart.
Nu fandt han atter ord og gik fra den ene til
den anden og forsøkte at indgyde dem mot.
«Nu gaar jeg straks ut og samler ind,» så
han. «Jeg gaar ned i dalen.» Men de var
endnu ikke modne for at ta trøst av dette. Deres
tanker var endnu altfor meget hos det de hadde
tapt, til at de kunde fæste noget haab til det de
endnu kunde vinde.
«Alt jeg hadde spart sammen !» mumlet Hans
Josef Muheim — gaardsgutten.
«Fire kuer — fire fine kuer!» stønnet manden
fra Geizplatte, en sterk kar som kanske aldrig
i sit liv hadde fældt en taare, men nu var vaat i
ansigtet av graat.
Og Regli-Seppe, inderstkonen, jamret uavbrutt
«Jøsses — jøsses — aa jøsses, jøsses |»
Og mens de nu sat der og umulig kunde
komme løs fra sin fortvilelse, dukket Huber-Dres
op for deres øine. Paa en eller anden maate blev
det saa, at alle maatte se ham der han kom. Op
over gaten, henimot dem, i det hvite dagslyse
maaneskin, forbi de forkullede murer og bjælkerne
som stak sorte op i den hvite nat. Kanske blev
han dem saa paafaldende, fordi han kom gaaende
barhodet, og maanen lyste saa forunderlig klart,
først øverst i landsbyen paa Schyn, det hvite, høie
fjeld, dernæst hen over gaten paa det hvite hode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
