Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Festen i Grünwinkel - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 254 —
til de ikke helt tømte glas. Da Zeno nu nævner
veiret, ser alle utover. Der er en herlig utsigt
fra terrassen. Grinwinkel ligger i en fjeldnische
som bakover fortsætter sig i den lange, trange
Gruondal, men paa forsiden glad og aapen brer
sig nedover mot sjøen med bløte, grønne slaatter.
De paa terrassen har utsigt ut over sjøen og over
disse enge, der herfra tar sig ut som en rik strand-
stripe. Seet fra denne mørke nische ser alt dette
dobbelt lyst ut. Bredden paa den anden side, som
stiger steilt op av vandet, ligger som i en dunst,
saa at det er vanskelig at skjelne en landsby og
en skogstrækning sjøen skyller op imot. Desto
klarere tegner fjeldtoppene sig. I vidunderlig
skarpe linjer staar den mørke stenmasse og de
skinnende bræer mot den blaa himmel. En verden
av mægtige fjelde, det ene høiere end det andet,
løfter sig op for de Griinwinklers blikke.
«Se for en dag!» deklamerer Lauener atter,
festdrukken.
«Griinwinkler festveir,» skryter Gnos.
«Grunwinkler-fest-held,» mumler en anden, som
formiddagsvinen allerede har sat i stemning.
Da lægger Gisler-Andreas sig imellem, paa sin
rolige, langsomme maate. «Aaja — det er nu
ikke aften endnu.»
«Hvad mener De med det?» spør Lauener og
vender sig ærgerlig mot ham.
«Endnu kan det bli baade lyn og torden,»
svarer han, læner sig over gelænderet og ser ut-
over med sine store, rolige øine.
«Aapyt! Lyn og torden!» sier Gnos, som
gjerne er av en anden mening end andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
