Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Festen i Grünwinkel - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 269 —
der — har de bragt op i likhuset. Imorgen skal
han begraves.
Men Julia Lauener sitter og stirrer hen over
sengen, og efterhaanden stilner trækningerne i
hendes ansigt. Tankene kommer tilbake. Zeno
er død! Herregud nu er han alt død, han — om
hvem hun aldrig sikkert visste om hun skulde ta
ham eller den anden, Truttmann. Ja — og nu
er hun atter fri — og — han ogsaa — og —
ja — tiden gaar — man kan jo aldrig vite
hvad der kan ske i verden. Kanske de til sy-
vende og sisst allikevel kommer sammen, Trutt-
mann og hun
«Herregud den stakkars konen,» jamres der om-
kring i husene.
Kurvbinderens kvinde — ingen tænker paa hende.
Ingen spør hvor der er blit av hende. Ha-ha!
De vet ikke, at landstrykeren ikke længer ligger
deroppe i likhuset.
Ned over kirkeveien, ved hvis øverkant likhuset
staar tæt ved kirken, gaar Maria, landstrykersken,
og bærer en tung byrde paa sine skuldre. Den
lille gate er mennesketom, ti stormen hersker med
magtfuldkommenhet, og den har med sin pisk
jaget bønderne i hus likesom hunde. Og skulde
der ogsaa komme en eller anden, saa har han
ikke tid til at se sig om, og har heller ikke lys
til at skjelne hvem det er som deler gaten
med ham. Det er et rædselsfyldt mørke, med
piskende regn, hylende vind, og torden fra himlen
og torden fra sjø. Maria gaar tungt og usikkert.
Hun bærer en dobbelt død. Over skulderen Xan-
ders lik, i sjælen fortvilelsen. Hvad vet bra men-
nesker — de efter loven bra mennesker — hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
