Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi undte ham det gærne, thi naar han begyndte,
fortalte han godt. Han maa have været en stor
Laps blandt Bugiserne i sin Tid, thi selv nu (og da
vi lærte ham at kende, var han ikke længer ung)
var hans prægtige Dragt altid pletfri og ren, og han
farvede sit Haar lysebrunt. Hans Holdnings rolige
Værdighed forvandlede Skonnertens daarligt oplyste
Kahyt til en Avdienssal. Han talte om de politiske
Forhold mellem Øerne med en ironisk og melan-
kolsk Skarpsindighed. Han havde rejst meget, gen-
nemgaaet ikke saa lidt, intrigeret og kæmpet. Han
kendte indfødte Hoffer, evropæiske Kolonier, Sko-
vene, Havet, og, som han selv sagde, havde i sine
Dage talt med mange store Mænd. Han holdt af
at tale med mig, fordi jeg havde kendt nogle af
disse Mænd; han lod til at mene, at jeg kunde for-
staa ham, og med smuk Tillidsfuldhed antog han,
at jeg i det mindste kunde værdsætte, hvor meget
større han selv var. Men mest holdt han af at
tale om sit Fødeland — en lille Bugis-Stat paa
Celebes. Jeg havde besøgt det for nogen Tid
siden, og han spurgte ivrigt om Nyheder derfra.
Naar Mænds Navne nævnedes under Samtalen, sagde
han saadan noget som: »Vi svømmede om Kap, da
vi var Drenge,« eller: »Vi har været paa Hjortejagt
sammen; han forstod sig ligesaa godt som jeg paa
at bruge Kasteløkke og Spyd.« Af og til rullede
hans store, drømmende Øjne uroligt; han rynkede
Panden eller smilede, eller ogsaa blev han tankefuld,
Conrad: Hvileløse Historier. o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>