Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til deres Hersker. Omkring den aabne Pladses be-
begrænsede Stilhed susede Træerne svagt, den bløde
Latter af Pigerne, der legede med Blomsterne, steg
i klare Udbrud af fornøjet Lyd. Paa Enderne af de
ranke Spyd vajede de lange Duske farvet Hestehaar
som røde Taager i Vindpustene; og paa den anden
Side af de blomstrende Hække randt Bækkens klare,
raske Vand usynligt men højrøstet under Breddens
nedhængende Græs, med lydelig, lidenskabelig og
kærlig Mumlen.
Efter Solnedgang kunde man langt borte over
Markerne og ude paa Bugten se Grupper af Fakler
brænde under Raadshallens høje Tag. Røgfyldte
røde Flammer svajede hid og did paa høje Stænger,
og det blussende Skær flimrede over Ansigter,
svøbte sig om Palmetræers glatte Stamme, tændte
klare Gnister paa Randene af Metalfade, som stod
paa fine Gulvmaatter. Denne obskure Æventyrer
holdt Fest som en Konge. Smaa Grupper af Mænd
krøb sammen i tætte Kredse omkring Trætallerke-
nerne; brune Hænder svævede over snehvide Dynger
Ris. Han sad paa en kluntet Løjbænk et Stykke
borte fra de andre og støttede sig paa Albuen med
sænket Hoved; og tæt ved ham improviserede en
Yngling i høje Toner en Sang, som fejrede hans
Kækhed og Visdom. Sangeren rokkede frem og
tilbage og rullede vanvittigt med Øjnene; gamle
Kvinder humpede om med Fadene, og Mændene,
som sad paa Hug, løftede Hovederne for at lytte
alvorligt uden at høre op med at spise. Triumf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
