Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raabe et eller andet ud i Regnen, hurtige Fodtrin
over vore Hoveder, og pludselig viste Karain sig i
Kahyttens Dør. Hans nøgne Bryst og hans Ansigt
skinnede i Lysskæret; hans gennemblødte Sarong
klæbede ved hans Ben; sin Kris, som stak i Skeden,
holdt han i venstre Haand; og Tjavser af vaadt
Haar var gledne ud under hans røde Tørklæde og
ned over hans Øjne og Kinder. Med hovedkulds
Fart traadte han ind og saa sig tilbage over Skulde-
ren som en Mand, der bliver forfulgt. Hollis vendte
sig hurtigt om paa Siden og aabnede Øjnene. Jack-
son lagde sin brede Haand paa Strængene, og
deres klingrende Dirren standsede pludselig. Jeg
rejste mig.
»Vi hørte ikke nogen Prajen fra din Baad!«
udbrød jeg.
»Baad! Manden er kommen svømmende,«
drævede Hollis fra Kistebænken. »Se paa ham!«
Han aandede tungt, og hans Øjne var vilde,
mens vi i Tavshed betragtede ham. Vand dryppede
fra ham, dannede en mørk Pyt og løb i bugtet
Strøm henover Kahytsgulvet. Vi kunde høre Jack-
son, som var gaaet op for at jage vore malajiske
Sømænd bort fra Kahytstrappens Dør; han bandede
truende under en stærk Byges Piasken, og der var
stort Røre paa Dækket. Vagtmændene var bievne
skræmmede fra Vid og Sans ved at se et Glimt af
en taaget Skikkelse, der sprang ind over Rælingen,
saa at sige lige ud af Natten, og de havde alarmeret
hele Besætningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
