Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han paa dem med et stift Blik og mumlede noget,
der lød som: »Det er for meget.« Om han mente
for megen Lykke eller blot vilde gøre en Bemærk-
ning om sine Efterkommeres Antal, er umuligt at
sige. Han saa fornærmet ud, saa vidt hans gamle,
træede Ansigt kunde udtrykke nogetsomhelst, og
kunde længe efter ses, næsten til enhver Tid paa
Dagen, sidde ved Porten med Næsen helt nede
over Knæene og en Pibe mellem Gummerne, rullet
sammen i en Slags arrig, indædt Gnavenhed.
Een Gang sagde han til sin Søn, idet han med
en Stønnen hentydede til de Nyankomne:
»De vil strides om Jorden.«
»Bryd dig bare aldrig om det, Fader,« svarede
Jean-Pierre ligegyldigt og gik helt krumbøjet videre,
halende en modstræbende Ko efter sig ved et Reb
over Skulderen.
Han var glad, og det samme var Suzanne, hans
Kone. Det var ikke en ætherisk Glæde over at
byde nye Sjæle Velkommen til Kamp, maaske til
Sejr. Om fjorten Aar vilde begge Drengene være
en Medhjælp; og senere hen udmalede Jean-Pierre
sig to kraftige Sønner skride hen over Ejendommen
fra Mark til Mark og aftvinge Jorden, den elskede
og frugtbare, Tribut. Suzanne var ogsaa glad, thi
hun havde ikke Lyst til at blive omtalt som »den
stakkels Kone«, og nu da hun havde Børn, kunde
ingen kalde hende det.
Baade hun og hendes Mand havde set noget
til den større Verden — han medens han aftjente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
