Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snart vilde sætte sig til deres Nadver. Men hendes
Sjæl blev ved Vuggen, Nat og Dag paa Vagt,
haabende og lidende.
Det Barn var ligesom de to andre; det smilte
aldrig, det strakte aldrig sine Hænder ud imod
hende, det talte aldrig; det havde aldrig et gen-
kendende Blik til hende i sine store, sorte Øjne,
som kun kunde stirre stift paa, hvad der skinnede,
men for hvilke det var haabløst umuligt at følge en
Solstraales Skær, naar det langsomt gled henover
Gulvet.
Naar Mændene var paa Arbejde, tilbragte hun
lange Dage blandt sine tre idiotiske Børn og Bedste-
faderen, som gik i Barndom og sad, barsk, kantet
og ubevægelig, med Benene tæt ved Ildens varme
Aske. Den skrøbelige gamle Mand lod til at have
Mistanke om, at der var noget i Vejen med Sønne-
sønnerne. Een eneste Gang forsøgte han, tilskyndet
enten af Kærlighed eller af Sømmelighedsfølelse, at
tage sig af den mindste. Han løftede Drengen op
fra Gulvet, smækkede med Tungen ad ham og for-
søgte en rystende Ride Ranke med sine knoklede
Knæ. Saa stirrede han med sine taagede Øjne tæt
ind i Barnets Ansigt og satte ham varsomt ned paa
Gulvet igen. Og derefter sad han med de magre
Skinneben over Kors og nikkede ad Dampen, der
steg op fra Gryden, med en fortrædelig Garnmel-
mands-Stirren.
Stum Sorg rugede over Bacadous Gaard og
delte Beboernes Aandedræt og Brød; og Sogne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
