Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
du bare paa . . . . De vil ikke alle blive . . . ikke
alle . . . . vi skal faa at se . . . .«
Mellem Fingrene, som skjulte hendes Ansigt,
brast det ud af hende:
»Sig ikke det, Jean! Sig ikke det, min Ven!«
Med Bagen af Haanden slog han hende et kraf-
tigt Slag i Hovedet, saa at hun faldt ned paa Vog-
nens Bund, hvor hun krøb sammen, ynkeligt skumplet
omkring ved hvert Stød, den gav. Han kørte som
rasende, staaende op, svingende sin Pisk og rystende
Tømmerne over den graa Hest, der galopperede
klodset af Sted, saa at det svære Seletøj dansede
paa dens brede Kryds. Hele Egnen genlød lar-
mende i Natten af Gaardhundenes irriterede Glam,
som fulgte paa Hjulenes Raslen langs hele Vejen.
Et Par forsinkede Vejfarende fik lige netop Tid til
at hoppe ned i Grøften. Ved sin egen Port kørte
han imod Stolpen og blev hovedkulds slynget ud af
Vognen. Hesten gik langsomt videre hen til Døren.
Ved Suzannes gennemtrængende Skrig kom Gaar-
dens Folk styrtende ud. Hun troede, at han havde
slaaet sig ihjæl, men han laa kun og sov, hvor han
var falden, og bandede sine tililende Folk, fordi de
forstyrrede hans Søvn.
Det blev Efteraar. Den skyede Himmel laa
lavt over Bakkernes mørke Omrids, og de visne
Blade dansede i Spiralhvirvler under bladløse Træer,
indtil Vinden med dybe Suk bragte dem til Hvile
paa øde Dales Bund. Og fra Morgen til Aften
kunde man over hele Landet se sorte, nøgne Grene,
, :r-z ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
