Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den pnde Aand, der hersker over Landene under
Ækvator.
Han kom meget godt ud af det med sin Gud.
Maaske han havde forsonet ham ved at love ham
flere hvide Mænd at lege med efterhaanden. Hvor-
dan det nu end forholdt sig, saa kom Direktøren
for det store Handelsselskab en Dag sejlende paa
en Damper, der lignede en kolossal Sardindaase,
hvorpaa der var bygget et Skur med fladt Tag;
han fandt Stationen i bedste Orden og Makola som
sædvanligt stilfærdigt flittig. Direktøren lod Korset
rejse paa den første Agents Grav og udnævnte
Kayerts i hans Sted. Carlier fik Ansættelse som
hans Assistent.
Direktøren var en ubarmhjærtig og dygtig
Mand, som til Tider, men ganske umærkeligt, tillod
sig at være barsk humoristisk. Han holdt en Tale
til Kayerts og Carlier og fremhævede deres Stations
lovende Udseende. Den nærmeste Handelsplads
var omtrent tre hundrede engelske Mile borte. De
havde her en enestaaende Lejlighed til at udmærke
sig og tjene Procenter af Handelen. At ansætte
dem her var at vise dem som Begyndere en særlig
Gunst.
Kayerts blev næsten rørt til Taarer ved sin
Direktørs Venlighed. Han vilde, sagde han, ved at
gøre sit Bedste stræbe at retfærdiggøre den smig-
rende Tillid o. s. v. o. s v. Kayerts havde været
ansat ved Telegrafvæsenet og forstod at udtrykke
sig korrekt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>