Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke havde flere Hemmeligheder for ham — ejheller
havde Døden 1
Han sad ved Siden af Liget og tænkte; tænkte
meget levende, tænkte ganske nye Tanker. Det
var, som om han fuldstændigt havde løsrevet sig
fra sig selv. Hans fordums Tanker, Overbevisninger,
Tilbøjeligheder og Utilbøjeligheder, Ting som han
agtede og Ting som han afskyede, viste sig endelig
i deres rette Lys. Viste sig foragtelige og barn-
agtige, falske og latterlige.
Han nød sin nye Visdom, mens han sad ved
Siden af den Mand, han havde dræbt. Med sig
selv drøftede han alt muligt mellem Himmel og
Jord med den Slags bagvendte Klarhed, som man
kan finde hos visse Sindssyge. Blandt andet sagde
han ogsaa til sig selv, at den døde Slubbert dér i
alt Fald havde været et Skadedyr; at Mennesker
døde hver Dag i Tusindvis, maaske i Hundred-
tusindvis — hvem kunde sige det? — og at i et
saa stort Antal eet Dødsfald umuligt kunde gøre
nogen Forskel eller have nogen Betydning, i det
mindste for et tænkende Væsen. Han, Kayerts,
var et tænkende Væsen. Han havde hele sit Liv,
lige indtil det Øjeblik, troet paa en Bunke Nonsens
ligesom Resten af Menneskeheden — der er Taaber.
Men nu tænkte han! Han vidste! Han havde faaet
Fred; han var fortrolig med den højeste Visdom!
Saa prøvede han at forestille sig selv død og
Carlier siddende i hans Stol og betragtende ham;
og med dette Forsøg havde han et saa uventet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
