Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bølge uforstyrrede gennem en frygtelig Tavshed.
Saa sønderreves Luften af mange flere Skrig, hur-
tige og gennemtrængende, ligesom Hylene af et for-
tørnet og ubarmhjærtigt Væsen.
Det var Fremskridtet, der raabte til Kayerts
nede fra Floden. Fremskridt og Civilisation og alle
Dyder. Det var Samfundet, der raabte til sit ægte
Barn, at det skulde komme og lade sig forsørge,
lade sig belære, lade sig bedømme, lade sig for-
dømme; det raabte til ham, at han skulde vende
tilbage til den Mødding, som han havde forladt,
paa det at Retfærdigheden kunde ske Fyldest.
Kayerts hørte det og forstod det. Han vaklede
ned fra Verandaen og lod den anden Mand blive
ganske alene tilbage, for første Gang siden Skæbnen
havde ført dem sammen dér. Han famlede sig frem
gennem Taagen og raabte i sin Uvidenhed til den
usynlige Himmel, at den skulde gøre sit Værk
usket. Makola foer forbi i Taagen og raabte, mens
han løb:
»Damperen 1 Damperen! De kan ikke se. De
fløjter efter Stationen. Nu skal jeg ringe med
Klokken. Gaa ned til Landgangspladsen. Jeg
ringer.«
Han forsvandt. Kayerts stod stille. Han saa
opad; Taagen rullede lavt over hans Hoved. Han
saa sig om som en Mand, der er gaaet vild; og
han øjnede en mørk Klat, en korsformet Plet, paa
Taagens bølgende Renhed. Som han begyndte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
