Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med sig her i Verden og er bleven stolt og meget
selvsikker — en Mand med mange Penge og mange
Venner. Han var høj, godt bygget, køn og sund;
og hans rolige, blege Ansigt havde under sin daglig-
dags Kultiverethed det lette Anstrøg af overmodig
Brutalitet, som de Mænd faar, der ejer kun delvist
vanskelige Kundskaber; der udmærker sig i Sport
eller i Kunsten at tjene Penge; der forstaar let at
gøre sig til Herre over Dyr og over trængende
Medmennesker.
Han gik hjem meget tidligere end sædvanligt,
lige fra City og uden at se indenfor i sin Klub.
Han ansaa sig selv for at være af god Familie, vel-
opdragen og intelligent. Hvem gør ikke det? Men
hans Familieforbindelser, Opdragelse og Intelligens
stod i nøjagtigt samme Niveau som de Mænds,
med hvem han havde Forretninger eller selskabelig
Omgang.
Han havde giftet sig for fem Aar siden. Den
Gang havde alle hans Bekendte sagt, at han var
meget forelsket, og han havde selv aabenhjærtigt
indrømmet det, thi det er jo fuldstændigt i sin Orden,
at enhver Mand bliver forelsket een Gang i sit
Liv — medmindre hans Hustru dør, thi i saa Fald
kan det være højst rosværdigt at forelske sig een
Gang til.
Den unge Pige, hvem han elskede, var sund,
høj, blond, og efter hans Mening af god Familie,
velopdragen og intelligent. Desuden kedede hun
sig grundigt i sit Hjem, hvor hendes Individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>