Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stald. Hans Længsel var bleven tilfredsstillet og
bleven til en Vane; og hun havde faaet sit Ønske
opfyldt — Ønsket om at slippe bort fra det fædrene
Tag, at hævde sin Individualitet, at bevæge sig i sin
egen Kreds (der var saa langt fiksere end Fædre-
hjemmets), at have sit eget Hjem og sin egen Andel
af Verdens Agtelse, Misundelse og Bifald.
De forstod hinanden, varsomt og uden Ord,
som et Par forsigtige Sammensvorne i et indbrin-
gende Komplot, fordi de begge var ude af Stand
til at betragte en Kendsgerning, en Følelse, en
Grundsætning eller en Tro undtagen i Lyset af deres
egen Værdighed, af deres egen Forherligelse, af
deres egen Fordel. Haand i Haand gled de over
Livets Overflade i en ren og frostklar Atmosfære
— ligesom to dygtige Skøjteløbere, der skærer
Figurer paa den tykke Is til Tilskuernes Beundring
og overlegent ignorerer den skjulte Strøm, den
hvileløse og mørke Strøm — Livets Strøm, som
er dyb og som ikke fryser til.
Alvan Hervey drejede to Gange til venstre,
een Gang til højre, gik langs de to Sider af en
Plads, i hvis Midte Grupper af tamtudseende Træer
stod i agtværdigt Fangenskab bag et Jærngitter, og
ringede paa sin Gadedør.
En Stuepige lukkede op. Det var et af hans
Kones Luner kun at ville have kvindeligt Tyende.
Medens Pigen tog hans Hat og Overfrakke, sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
