Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke forstyrres af altfor megen Kærlighed eller altfor
megen Anger. Hun havde bragt Uorden i det;
hun havde ødelagt det. Og pludselig faldt det ham
ind, at det var det rene Vanvid at gifte sig. Det
var i alt for høj Grad at udlevere sig selv, at aabne
sit Hjærte helt og holdent — selv om det ogsaa
kun skete for et Øjeblik. Men Alverden giftede sig
jo. Var da hele Menneskeheden vanvittig!
Rystet af denne forbløffende Tanke saa han op
og saa til højre, til venstre, foran sig Mænd, som
sad langt borte paa Stole og stirrede paa ham med
vilde Øjne — Udsendinge fra en vanvittig Menneske-
slægt, som kom for at udspionere hans Smærte og
hans Ydmygelse. Det var ikke til at holde ud.
Han rejste sig hurtigt, og de andre paa alle Sider
sprang ogsaa op. Han stod stille midt i Værelset,
som om deres Aarvaagenhed tog Modet fra ham.
Det var umuligt at undslippe! Han følte noget, der
lignede Fortvivlelse. Alle vilde faa det at vide.
Hele Verden vilde faa det at vide i Morgen. Tjeneste-
folkene vilde faa det at vide i Aften. Han skar
Tænder . . . .
Og han havde aldrig lagt Mærke til noget,
aldrig anet noget. Alverden faar det at vide. Han
tænkte: Hun er et Uhyre, men Alverden vil mene,
at jeg er et Fæ. Og mens han stod stille midt
blandt de alvorlige Valnøddetræs Møbler, følte han
en saadan Storm af Kvaler i sit Indre, at han syntes
at se sig selv rulle sig paa Tæppet og slaa sit
Hoved imod Muren. Han væmmedes ved sig selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
