Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paaskud. Og han vidste instinktmæssigt, at Sand-
heden ikke vilde kunne være ham til Nytte. En
eller anden Fordølgelse syntes nødvendig, fordi man
jo ikke kunde forklare sig. Nej, naturligvis! Hvem
vilde høre efter? Man var ganske simpelt nødt til
at være uden Plet og Lyde, hvis man vilde hævde
sin Plads i Livets forreste Række.
Han sagde til sig selv: »Jeg maa se at komme
over det, saa godt jeg kan,« og begyndte at gaa
op og ned i Værelset. Hvad nu? Hvad burde
der gøres? Han tænkte: Jeg vil rejse bort — nej,
jeg vil ikke. Jeg vil trodse mig igennem det. Og
efter at have taget denne Beslutning følte han sig i
høj Grad lettet ved Tanken om, at det vilde blive
en stum og let Rolle at spille, thi det var ikke
rimeligt, at nogen vilde falde paa at tale med ham
om den — Kvindes afskyelige Opførsel. Han
sagde til sig selv, at anstændige Mennesker — og
andre kendte han ikke — holdt ikke af at snakke
• om den Slags udelikate Sager.
Hun var løbet bort — med den usunde, tykke
Æsel af en Journalist. Hvorfor? Han havde været
alt, hvad en Ægtemand burde være. Han havde
skænket hende en god Stilling i Samfundet — hun
delte hans Udsigter — han havde uforanderligt be-
handlet hende med stor Hensynsfuldhed. Han gen-
nemtænkte sin Opførsel mod hende med en Slags
melankolsk Stolthed. Den havde altid været ulaste-
lig. Men hvorfor da? Af Kærlighed? Det var at
vanhellige Ordet! Der kunde ingen Kærlighed være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
