Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunde en Mand, hvis Sjæl var ren, forestille sig en
saadan Siethed? Øjensynligt ikke. Han trak Vejret
dybt. Det var den Stilling, han maatte indtage;
den var tilstrækkeligt værdig, den var fordelagtig
for ham, og han kunde ikke undgaa at bemærke,
at den var moralsk. Han nære en uforstilt Længsel
efter at se Moralen (i sin Person) triumfere i Ver-
dens Øjne. Hvad hende angik — vilde hun blive
glemt. Lad hende blive glemt — begravet i For-
glemmelse — forsvunden! Ingen vilde hentyde...
Fint dannede Mennesker — og hver Mand og Kvinde,
som han kendte, kunde kaldes dette — havde selv-
følgelig en Rædsel for saadanne Æmner. Havde de
virkelig? Ja vist saa. Ingen vilde hentyde til hende
. . . . i hans Paahør.
Han stampede med Foden og rev Brevet midt
over atter og atter. Tanken om medfølende Venner
vakte et Raseri af Mistillid i ham. Han kastede de
smaa Papirsstumper fra sig. De dalede flagrende
ned for hans Fødder og saa meget hvide ud mod
det mørke Tæppe, som en adspredt Haandfuld
Snefnug.
Dette Anfald af hidsig Harme efterfugtes af
en pludselig Sørgmodighed, af den mørke Forbi-
gliden af en Tanke, som løb over hans Hjærtes af-
svedne Flade som over en Ørkenslette; efter Sol-
straalernes glødende Angreb kom Skyens Tristhed
og kølende Skygge. Han forstod, at han var bleven
ramt — ikke af et voldsomt, knusende Slag, som
kan forudses, modstaas, gengældes, glemmes, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
