Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Støv. Besmittelsen af hendes Synd bredte sig, be-
sudlede Universet, besudlede ham selv; vakte alle
slumrende Skændseler i Verden; begavede ham med
en uhyggelig Slags Klarsynethed, i hvilken han kunde
se Jordens Byer og Marker, dens hellige Stæder,
dens Templer og dens Huse, befolkede med Uhyrer
— Uhyrer af Falskhed, Sanselighed og Mord.
Hun var et Uhyre — selv tænkte han uhyrlige
Tanker . . . og dog var han ligesom andre Menne-
sker. Hvor mange Mænd og Kvinder væltede sig
ikke i selve dette Øjeblik i Vederstyggeligheder —
pønsede paa Forbrydelser. Det var frygteligt at
tænke paa.
Han mindedes alle Gaderne — de velhavende
Gader, han var kommen igennem paa Hjemvejen;
alle de talløse Huse med lukkede Døre og Gardiner
for Vinduerne. Hvert af dem syntes nu et Hjem-
sted for Kval og Daarskab.
Og hans Tanke stod stille, ligesom forskrækket,
og genkaldte sig med Forfærdelse den sømmelige
og uhyggelige Tavshed, der var ligesom en Sam-
mensværgelse; den bistre, uigennemtrængelige Stilhed
hos disse milelange Rækker af Mure, der skjulte
Lidenskaber, Elendighed, Tanker om Forbrydelse.
Han var sikkert ikke det eneste Menneske; hans
Hus var ikke det eneste . . . . og alligevel, ingen
vidste det, ingen anede det.
Men han. vidste det. Han vidste det med ufejl-
barlig Sikkerhed, som ikke lod sig narre af Murenes
korrekte Tavshed-, af. de lukkede Døre, af de sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
