Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se, at trænge til Bunds, at forstaa, som bogstavelig
talt fik ham til at holde Vejret, indtil han gispede.
»Ved Gud!« sagde han, mens han stod fuld-
stændigt ubevægelig i en spejdende Stilling ikke en
halv Alen fra hende. »Ved Gud!« gentog han lang-
somt og i en Tone, hvis uvilkaarlige Sælsomhed var
ham selv aldeles ubegribelig. »Ved Gud — jeg
kunde tro dig — jeg kunde tro, hvad det skulde
være — nu!«
Han drejede sig brat om paa Hælen og be-
gyndte at gaa op og ned i Værelset med en Mine,
som om han havde lettet sit Hjærte for sit Livs
afgørende Erklæring — sagt noget, som han ikke
vilde tage tilbage, selv om han kunde.
Hun blev staaende som rodfæstet til Gulvtæp-
pet. Hendes Øjne fulgte de hvileløse Bevægelser af
Manden, som undgik at se paa hende. Hendes vidt
opspilede, stirrende Blik klyngede sig til ham, spør-
gende, undrende og tvivlende.
»Men Fyren sad her evig og altid,« udbrød
han rasende. »Han gjorde formodentlig Kur til dig
— og, og . . . .« Han sænkede Stemmen. »Og
du fandt dig i det.«
»Og jeg fandt mig i det,« mumlede hun med
samme Betoning som han, saa at hendes Stemme
lød, som om hun ikke var sig bevidst, hvad hun
sagde — lød fjærn og slavisk som et Ekko.
»Du! Dul« sagde han to Gange i en voldsom
Tone og blev derefter roligere. »Hvad kunde du
dog se i den Fyr?« spurgte han med uforstilt For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
