Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han mindedes den meningsløse afbrudte Gestus af
hans tykke, hvide Haand, det henrevne Udtryk i
hendes Ansigt, Glansen i hendes spørgende Øjne;
Stumper af uforstaaelige Samtaler, som ikke var
værd at lytte til, Pavser, som den Gang ikke havde
betydet noget, men som nu var saa oplysende som
frembrydende Solskin. Han huskede det altsammen.
Han havde ikke. været blind. Aa nej 1 Og at vide
dette var en herlig Lettelse;’ det bragte ham hele
hans Sindsligevægt tilbage.
»Jeg ansaa det for under min Værdighed at
have Mistanke til dig,« sagde han stolt.
Klangen af denne Sætning besad øjensynligt en
magisk Kraft, thi saa snart han havde udtalt den,
følte han sig vidunderlig vel tilpas, og straks efter
foer der igennem ham et Glimt af glad Forbavselse
ved den Opdagelse, at han kunde inspireres til en
saa ædel og sand Ytring. Han iagttog Virkningen
af sine Ord. De fik hende til at skotte hurtigt til
ham over sin Skulder. Han saa et Glimt af vaade
Øjenvipper, af en rød Kind, ned ad hvilken der
hastigt randt en Taare; saa vendte hun sig bort
igen og sad ligesom før med Ansigtet skjult i
Hænderne.
»Du burde være fuldstændigt aabenhjærtig over-
for mig,« sagde han langsomt.
»Du véd alt,« svarede hun utydeligt mellem
sine Fingre.
»Dette Brev . . . . ja . . . . men . . . .«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
