Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mangel paa Ævne til at give sine indestængte Tan-
ker Udtryk.
»Jeg er rede til at gaa,« sagde hun meget sagte.
»Jeg har forspildt alt.. . for at lære ... for at lære . ..«
Hendes Hage sank ned paa hendes Bryst;
hendes Stemme døde hen i et Suk. Han gjorde
en let Bevægelse af utaalmodigt Samtykke.
»Javist! Javist! Det er altsammen saa meget
godt . . . naturligvis. Forspildt — ja! Moralsk for-
spildt — kun i moralsk Henseende . . . hvis jeg
tør tro dig . . .«
Hun overraskede ham ved at springe op.
»Gud bevares! Jeg tror dig, jeg tror dig,«
sagde han hastigt, og hun satte sig ned ligesaa
pludseligt, som hun havde rejst sig. Med mørk
Mine vedblev han:
»Jeg har lidt — jeg lider endnu. Du kan ikke
forstaa hvor dybt. Saa dybt, at naar du foreslaar
en Skilsmisse, synes jeg næsten . . . Men nej! Der
er noget, som hedder Pligt. Du har glemt den;
men det har jeg aldrig gjort. Jeg tør sige det for
Guds Aasyn: det har jeg aldrig gjort. Men over-
for en saa frygtelig Blottelse som denne farer Men-
neskehedens Dom vild — i det mindste for en
Tid. Du og jeg, forstaar du — i det mindste føler
jeg, at — du og jeg er eet i Verdens Øjne. Og
det er, som det skal være. Verden har Ret — i
Hovedsagen — ellers kunde den ikke være
kunde den ikke være — hvad den er. Og vi er
en Del af den. Vi har vore Pligter imod — imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
