Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Pligtfølelse. Ja. Men du vil ganske sikkert mis-
forstaa mig — hensynsløst. Det gør Kvinder altid
— de er altfor — altfor smaatskaarne.«
Han ventede en Stund, men hun gav ikke en
Lyd fra sig, saa ikke en Gang paa ham; han følte
sig urolig, pinligt urolig, som en Mand, der har en
Anelse om, at han er Genstand for en ufornuftig
Mistillid. For at bekæmpe denne ærgerlige For-
nemmelse begyndte han igen at tale meget hurtigt.
Lyden af hans Ord satte hans Tanker i Bevægelse,
og under de lynsnare Tankers Leg fik han nu og
da et Glimt af sine Overbevisningers uindtagelige
Klippe, der i ensom Storslaaethed ragede op over
Fejlgrebenes og Lidenskabernes ufrugtbare Ørken.
»Thi det siger sig selv,« vedblev han med
ængstelig Livlighed, »det siger sig selv, at vi af de
allervigtigste Grunde ikke har Ret til — nej, vi har
ikke Ret til at paatvinge de Mennesker vore Sorger,
som — som ganske naturligt venter noget bedre af
os. Enhver ønsker, at hans eget Liv og Livet rundt
om ham skal være skønt og rent. Nu er en Skan-
dale blandt Folk i vor Stilling ødelæggende for
Moraliteten — forstaar du — den udøver en skæbne-
svanger Indflydelse paa den almindelige Tone i en
Klasse, som er meget vigtig — ja den allervigtigste,
tror jeg virkelig, i — i Samfundet. Dette føler jeg
— dybt. Saadan ser Sagen ud fra et højere Stand-
punkt. Med Tiden vil du yde mig . . . . naar du
igen bliver den Kvinde, hvem jeg elskede og
havde Tillid til . . . .«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
