Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jeg vil aldrig glemme det,« sagde hun med
dirrende Stemme. »Og jeg vil aldrig tilgive mig
selv . . .«
»Men jeg, som ikke har noget at bebrejde
mig . . .« begyndte han og traadte et Skridt hen-
imod hende. Hun sprang op.
»Jeg kom ikke tilbage for at faa din Tilgivelse,«
udbrød hun lidenskabeligt, som om hun nedlagde
Indsigelse mod en uretfærdig Bagvaskelse.
Han sagde blot: »Naal« og tav. Han forstod
ikke hendes uforanlediget udæskende Holdning, og
det var sikkert meget langt fra at falde ham ind,
at et uoverlagt Anstrøg af noget, der lignede Rø-
relse, i Tonen af hans sidste Ord havde fremkaldt
dette ubeherskelige Udbrud af Oprigtighed. Det
fuldstændiggjorde hans Forvirring, men han var slet
ikke vred nu. Han var ligesom sløvet af det Ufat-
teliges Tryllemagt. Hun stod foran ham, høj og
utydelig, som et stort Fantom i det røde Dæmrings-
skær. Tilsidst mumlede han, med en iøjnefaldende
Usikkerhed med Hensyn til, hvad der vilde ske,
naar han aabnede Munden:
»Men hvis min Kærlighed er stærk nok . . .«
og tøvede saa.
Han hørte et skarpt Knæk i den røde Stilhed,
Hun havde brækket sin Vifte over. To tynde
Stykker Elfenben faldt eet for eet lydløst ned paa
det tykke Gulvtæppe, og instinktmæssigt bøjede
han sig for at tage dem op. Mens han famlede
for hendes Fødder, slog den Tanke ham, at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
