Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han, hvad begærede han? Kvinden — eller Vis-
heden, den uhaandgribelige og kostelige!
Den første uegenkærlige Tanke, som han no-
gensinde havde skænket noget menneskeligt Væsen,
gjaldt den Mand, der havde forsøgt at tilføje ham
en frygtelig Forurettelse. Han var ikke vred. Han
var sørgmodig af en upersonlig Sorg, af en uhyre
Melankoli, som var det hele Menneskeheden, der
længtes efter, hvad der ikke kan opnaas. Han følte
sig i Slægt med alle Mennesker — selv med den
Mand — navnlig med den Mand. Hvad tænkte
han nu? Var han hørt op med at vente — og haabe?
Vilde han nogensinde høre op med at vente og haabe ?
Vilde han forstaa, at Kvinden, som ikke havde Mod,
ikke havde Gaven — ikke havde Gaven?
Uhret begyndte at slaa, og de dybe, rungende
Toner fyldte Værelset som med Lyden af en uhyre
Klokke, der klemtede langt borte. Han talte Slagene.
Tolv. Et nyt Døgn var begyndt. Morgendagen var
kommen; dette hemmelighedsfulde og løgnagtige »i
Morgen«, der lokker Mennesker, som lader haant om
Kærlighed og Tillid, videre og videre gennem Livets
pikante Tomhed til deres passende Løn: Graven. Han
talte Slagene og blev staaende og stirrede ned paa
Kamingitteret, som om han ventede, at der skulde
komme flere. Saa forlod han Værelset med faste
Skridt, pludselig, som om nogen havde kaldt paa
ham.
Da han var kommen udenfor, hørte han Fodtrin
nede i Forstuen og blev staaende stille. En Slaa blev
Conrad: Hvileløss Historier. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
