Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den hvide Mand, som støttede begge Arme til det
lille Ruf agterude i Baaden, sagde til
Styrmanden:
»Vi vil tilbringe Natten ved Arsats Rydning.
Det er sent.«
Malajen brummede kun til Svar og vedblev at
se vist paa Floden. Den hvide Mand støttede sin
Hage paa sine korslagte Arme og stirrede paa
Baadens Kølvand. For Enden af den snorlige Allé,
som den glitrende, funklende Flod skar gennem
Skovene, laa Solen, utilsløret og blændende, lavt
nede over det blanke Vand, der skinnede som et
Metalbaand. Skovene, mørke og alvorlige, stod
ubevægelige og tavse paa begge Sider af den brede
Strøm. Ved Foden af mægtige opadstræbende
Træer hævede Nipa-Palmerne, som ingen Stamme
har, sig op fra Flodbreddens Dynd som kolossale
og tunge Bladknipper, der hang urørlige ud over de
brune, brusende Strømhvirvler. Saa stille var Luften,
at hvert Træ, hvert Blad, hver Kvist, hver Ranke
paa Slyngplanterne og hvert Kronblad paa de
mindste Blomster syntes at være bleven fasttryllet
i fuldstændig og evig Ubevægelighed. Intet rørte
sig paa Floden undtagen de otte Aarer, der hævede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
