Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de længes efter at lade deres menneskelige Herres
Ondskab gaa ud. Men hvide Mænd bryder sig ikke
om sligt, thi de er Vantro og staar i Forbund med
alt Ondts Fader, som fører dem uskadt gennem
denne Verdens usynlige Farer. Overfor de
Retsindiges Advarsler viser de en fornærmende Mangel
paa Tro. Hvad skal man saa gøre?
Saaledes tænkte de, mens de stemmede sig
imod Enderne af deres lange Stænger. Den store
Kano gled hurtigt, lydløst og jævnt frem mod
Arsats Rydning, indtil den, under stort Rabalder af
Stænger, der blev kastede indenbords, og en
højrøstet Mumlen af: »Allah være lovet!«, med et
sagte Bump løb paa de krogede Støtter, der bar
Huset.
Mændene vendte deres Ansigter opad og raabte
skingrende: »Arsat! Arsat!« Men ingen viste sig.
Den hvide Mand begyndte at krybe op ad den
klodsede Stige, der førte til Bambus-Platformen
foran Huset. Baadens Juragan sagde i en tvær
Tone:
»Vi vil koge vor Mad her i Sampanen og sove
ude paa Lagunen.«
»Ræk mig mine Tæpper og Kurven,« svarede
den hvide Mand kort.
Han knælede paa Platformens Rand for at
modtage Bylten. Saa satte Baaden af, og den hvide
Mand rejste sig og stod Ansigt til Ansigt med
Arsat, der var traadt ud af sin Hyttes lave Dør. Han
var en ung Mand, kraftigt bygget, med bredt Bryst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
