Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Jeg kan intet se,« sagde han halvhøjt ved sig
selv.
»Der er intet at se,« sagde den hvide Mand.
Han gik hen til Kanten af Platformen og vinkede
med Haanden ad sin Baad. Et Raab lød svagt
tværs over Lagunen, og Sampanen begyndte at glide
henimod Huset, hvor Manden, der var Ven med
Spøgelser, boede.
»Hvis du vil komme med mig, vil jeg gærne
vente hele Formiddagen,« sagde den hvide Mand
med bortvendt Hoved og saa ned paa Vandet.
»Nej, Tuan,« sagde Arsat med blid Stemme.
»Jeg vil hverken spise eller sove mere i dette Hus,
men jeg maa først se min Vej for mig. Nu kan jeg
intet se — intet se! Der er intet Lys og ingen
Fred i Verden; men der er Død — Død for mange.
Vi var Sønner af samme Moder — og jeg lod ham
i Stikken midt iblandt Fjenderne; men nu vender
jeg tilbage.«
Han trak Vejret dybt og vedblev i en
drømmende Tone:
»Om en kort Stund vil jeg kunne se tydeligt
nok til at slaa til — slaa til. Men hun er død,
og.... nu.... Mørke.«
Han bredte Armene ud fra sig, lod dem falde
ned langs Siderne, og stod derefter stille med
ubevægeligt Ansigt og haarde Øjne og stirrede paa
Solen.
Den hvide Mand steg ned i sin Kano. Mændene
løb hurtigt langs Baadens Sider, men de stagede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
