Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herr-S
staaer ei hans Engels Harpe. Ovenpaa dette Virvar møder
man følgende Betragtning;
Stella gjerne øde maa sig selv til en fremmed Yng-
ling . . .
Ei hans Daad er, med Skyggesingre flaggre over
en Cither:
Se den Lydier spiller Andres Sang!
En Concertsal er hans Fædreland!
Se hans Skjæg er graadvaadt, thi hans Tante sit
Hoste.
Eller bliv en Krigers Bytte, som
kun er Helt, naar Klingen klingrer bag;
modrod blusser Kinden kun af Rustningens Gjenskin.
Hvad er nu her blevet tilbage af den rystende-Stemning,
der bebndedes i Begyndelse11 af Digtet? Staaer nu ikke
’»Skalden" under siti Virk, lig en mnkkende Smaadreng, der
søger at ærgre sin Læremester, ved at lade som om Straffen
er ham ligegyldig? Og hvor er det muligt under saamegen
Storm og Elendighed at tænke paa esn Tante, der har faaet
Hoste, og paa en Kriger, der gjør Vind? Eller hvor findes
i en saadait Situation Tid og Rolighed til at omhandle den
maleriske Effekt, en Nustning kan frembringe ved at kaste Re-
flerer i et Menneskes Ansigt?
Disse Exempler maae for Korthed-3 Skyld være tilstræk-
kelige til at godtgjøre min Anskuelse af Hr. Wergelands Stand-
punkt som lyrisk Digter. Læseren vil ndeti Vanskelighed finde
Sidestvkker paa ethvert Blad iBogen. Og skulde det nn,i
en oplyst Tidsalder-, være nødvendigt, at bringe i Erindring,
hvorvidt dette Chaos, hvori Forestillingertte trænge og tilin-
tetgjøre hverandre, hvor ethvert Spor af Sandhed gaaer tabt
under de unaturligste Fordreininger og Overdrivelser, er fjaer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
