Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Det regnede nemlig saa stærkt i Tyskland
i det Aar, særlig omkring Heidelberg, hvor
Søn-nen var, og saa var nu den Historie med Eline
velsagtens gaaet i Glemmebogen. Hun havde
straks i Gaar mærket det paa ham, da han kom.
Længe, altfor længe dvælede man over
The-kopperne.
Røde Strejf løb hen over Væggene,
Rammerne luede stærkt, Fuglene kvidrede i Ahornen
udenfor Havestuens Dør, Tale og Latter fra
Veje og Stier derude lød dæmpet ind, der var
saa mange unge Mennesker udenfor Volden i
Aften, hør, hvor de lo, hvor de sang.
Professoren talte ustandseligt, om de store
Længsler og de store Følelser, der ikke kendtes
mere hos de unge, om Hjærtets Armod og
Sindets Stupiditet, der var kommen i Stedet, men,
som sagt, det var denne saakaldte offentlige,
liberale Mening, der var Skyld i Malheuren,
Journalerne, der redigeredes af Mænd af
tvetydig Character, Vaudevillerne der ødelagde al
god Smag; det var en Vaudevilletid, man levede
i, dermed var alt sagt.
Da nu ogsaa Professorinden efter The skulde
have sig en Disput om Lamartine, som hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
