Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
»Vær kun rolig; det er kun mig, der
undertiden er lidt glemsom«.
Tonefaldet var saa besynderlig varmt,
næsten lykkeligt.
»Naa, Gud være lovet«, sagde Professorinden
beroliget, hun var bleven ganske ængstelig; »din
Glemsomhed, min Dreng, gaar altid ud over
dig selv, og sætter os andre i den dødeligste
Skræk; hvad er det nu, du har glemt, er det
Lorgnetten?«
»Næ, Mor«, lød Stemmen helt saa blød, »det
var saamænd kun en gammel Historie, jeg paa
én Gang kom i Tanker om —«
»Naa«, afbrød Fruen hurtigt; hun rettede
Rødgrød an og hørte derfor kun halvt.
»Historie, saa staar den vel oppe i Fars
Ribliothek, aa Eline, hjælp Kandidaten, saa er
du sød; hvad hedder den min Dreng?«
»Aa, den hedder vist saadan noget som
»Forspildt Lykke« eller »Det tabte Klenodie« eller
»Glemte Løfter«, lød Stemmen helt overgiven
dernede.
»En Roman«, sagde Fruen deroppe en Smule
distrait; »kan I ikke lade være med at læse
Romaner, naar I løber Aftentur; — — »Strø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
