Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
sig en lille uforlovet Lieutenant af Søetaten,
men den smaa Jette kunde umulig lade være
med at fælde Taarer, hun lagde slet ikke Skjul
paa sin Bevægelse, kunde det heller ikke, og
saa lod de andre som om de ikke saa det.
Saa gik man ad Etyen til.
Inde fra Kastelsvolden bragte den lune Vind
Klange af et Valdhorns vemodigt alvorlige Toner,
det var, som fik al Jorderigs taarefulde Vaande
Lindring og Befrielse, alle Landes Vintersaar
var lægte, Vaaren var kommen dér søndenfra
som den gode Læge, Havenes Susen lød atter
fritaandende i de stille Nætter, Stjærnerne var
milde og blødte ikke uheldsvangert som Høstens,
der var tidlige Jærtegn i Haverne til
Rosenblomstring, alle de Urter der nu skulde til at
blomstre ud over Mulden, alle de Kilder der
nu søgte mod Havet.
Aftenen var dunkel men aarvaagen, den
havde strøget al tung Søvn fra sine unge Øjne.
Drømmen, den fine og slanke Vaardrøm, laa
ved Nattens uroligt bankende Hjærte.
Alle Blomster bøjede elskovsanende Kalk
imod Kalk, alle Fugle kunde slet ikke sove, Par
ved Par sad de i Rederne og sang tyst, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
