Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Grenene ned i det hoje duggede Græs, saa
Træerne stod med Slæb paa, røde og gule.
Bekymringen bredte sig over alle Miner,
som en mørk Skygge; men saa paa en Gang
klarede det, det klarede, det lysnede, det lyste,
det var lige ved at det straalte nu:
»Vi hænger Pølserne paa Loftet, naturligvis,
at det dog ikke før kunde falde mig ind, Pølserne
paa Loftet, ingen Snak, Ostene fra Møllerens
kan Siversen saamænd faa ind under Sengen,
og Laxen i Klædeskabet, det ordner sig, jeg
ser det tydeligt, det klarer, enhver har sit at
bryde sit Hoved med, men det klarer sig–.«
»Ja, saa gaar vi derover, Siversen,« kom
det pludselig, højt og ret fornøjet.
Jomfruen havde ikke hørt Klokkerens
Enetale, men hun kendte ham, han var en
Digter-natur, det reale svandt under Tøflerne, naar
Fantasiens Vinger bar i Vejret.
Hun mærkede Aandens Vingeslag i Stuen,
gik derfor forsigtig hen og lukkede Vinduerne,
forsigtig og med Pietet.
I Aften vilde hun lægge Stambogen frem;
naar Tykmælken var sat op, og naar Gaasen
til i Morgen var plukket, vilde hun skære et
Par af Fjerene til og lægge dem ind paa Pulten;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
