Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
præludiet, hans drømmende Spil klang i
dæmpede Toner ned gennem Kirkeskibet.
Solen og Tonerne legede i Domkirken i
Aften, og Sommervinden gik i Højkoret; det
var en stille Gudstjeneste; mon ikke ogsaa
Englene legede derhenne paa de graa Ligsten,
der var noget meget lyst, der hoppede og
sprang, naar Grenene derude bevægede sig i
Vinden, ligesom lyse Vinger, der løftedes og
sænkedes, løftedes og sænkedes. —
Hr. Hoffenberg gik i Kirkens Fliser saa det
rungede højt oppe og langt borte. Den fattige
Kone kom bagefter i ærbødig Afstand, tavst og
lydløst.
Kantoren, der var gammel og nærsynet,
bøjede sit hvide Hoved ud over
Orgelbrystningen, og han nikkede helt elskværdigt ned
i Kirken, han troede det var en fornem Dame,
siden hun kom alene, saa begyndte han lidt
efter paa en Sørgemarsch, han selv havde
komponeret til den sidste højsalige Konges
Ligbegængelse. Titel af virkelig Professor og
den blaa Lærkeordens anden Grad havde han
faaet for sin Loyalitet mod den hensovede,
Kronprinsens jngste Søn, der var et Barn,
havde kysset paa Fingeren ad den gamle Tone-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
