Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Henrykkelse, løftede sig paa spredte Vinger,
fløj frem over Havet, steg og forsvandt.
»Hvor Du synger, Barn« hviskede Oldefader
med neppe hørlig Stemme »det ryster mig helt
ind i Sjælen — men syng langsomt — mit
gamle — — svage Hjærte, forstaar Du — —
taaler ikke længer de Sindsbevægelser.«
Sangen døde hen, Stilheden var der paany.
Men Fuglens monotone Trille blev ved og
blev ved derude, drømmende og udholdende, og
det gamle Hus hviskede med hundrede
søvndyssende Erindringsstemmer: »Larm ikke saadan
med din Ærgerrighed og dine hidsende Længsler,
drøm ikke saa uroligt i dine vilde Toner, overdøv
ikke vore stille Stemmer. Ved dit Hjems Arm
sidder Erindringen, bleg bag sine graa Slør,
bag Huset gror Tankens Valmuer, under Taget
arbejder Glemslens Edderkop, du maa være
rolig, hører du, syng ikke saadan, men lyt til
Erindringens Fugl derude, den synger jo for
dig om de svundne Tider, de glemte Dage, i
dens Toner vil du finde den Ro, som
Betragtningen giver.»
Blikket i den unge Piges Øjne var
indadvendt, hun saa ingen og intet.
Pludselig sprang hun op — med et Sæt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
