Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
smilte han kun, han havde jo forberedt sin
Ankomst, og dog —.
Han kaldte glædesstraalende ad hende, kaldte
hende ved Navn, blev dog endnu staaende i
Døren, som var han bange for at gaa ind i
Erindringens Land.
Han stod dér lige midt i Salen, den sorte
Rejsekappe laa endnu om hans Skuldre, straks
var han ilet herop for at finde hende, tale
med hende, tale ud, før de andre kom.
Lidt varede det endnu, inden hun kom,
smilende, med Taarer i Øjnene, saa hun over
paa ham, saa paa ham som paa et skønt
Syn, — hans høje hvide Pande, hans mørke,
bølgende Haar, den fornemme Holdning.
Saa ilede hun ham straalende i Møde, løb
frem mod Lyset og imod Livet.
Han bredte Armene ud imod hende.
»Dine Taarer er dit Svar —« sagde han
stille, bevæget.
Længe kunde hun ikke faa sagt noget, men
da hun omsider, hulkende i hans Arme havde
takket for alt, under tusinde lyse Taarer havde
stammet sin Lykke frem, da hun hørte hans
rolige, besindige Tale, hans taknemmelige Ord,
da var det hende, som om hun endnu en
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
