- Project Runeberg -  Hyggelige Tider /
104

(1898) [MARC] [MARC] Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104

Nathuen havde Kvast i Toppen og rød
Kors-stingssyning rundt om forneden, man havde
æsthetiske Fornemmelser og Sans for det skønne
i de Dage.

Men Byen drømte ikke, thi der var slet
ingen Ting at drømme om, det skulde da være
om det Tyveri i Helliggejststræde i Gaar, eller
om Concerten å la Strausz i Hotel
d’Angleterre, — og det var virkelig magert nok.

Duerne var allerede ude af Loftslugerne,
sad paa de røde Tage og kurrede af
Morgenvelvære, — og Kjøbenhavns ferme Piger var
ogsaa ude, de murrede af Søvnighed og
Morgengnavenhed.

Pigerne gik paa Torvet med Kurv paa
Armen, Suppeurter skulde der købes inden
Madamen vaagnede. Det var en Familiesuppernes
Tid, Suppe paa Bordet hver eneste Dag, jo,
det var dejligt at leve, dejligst at leve i selve
Kongens Kjøbenhavn.

Og Vinden gik i Voldens grønne Træer,
Vejrmøllerne snurrede rundt, Paquetskibene ude i
det blaa Sund stod fremad med spændte Sejl,
og højt oppe over de røde Tages Mylder, højt
oppe over den sødt slumrende By, skinnede
og straalte i den rene Luft vor Frues blanke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:39:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hyggetider/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free