Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Husfruen var General Schernings meget unge,
meget blonde, meget lystige Enke.
At Generalinden var Enke og ung Enke
havde Folk ikke noget imod, men at hun var
lystig Enke, det havde man grumme ondt af,
muntre Enker var ikke efter den Tids Smag,
og Frederikke Scherning var ovenikøbet én af
de overmaade lystige.
Der skumledes i Mikkelbryggersgade, der
hviskedes paa Kvisten, der tiskedes paa første
Sal, rædsomt var det med den Generalinde;
naar man ikke sov, var man forarget, og
Forargelse var der nok af; der var megen Sladder
i Kjøbenhavn i de Dage, den sad saa lunt
bag Voldene og fedede sig, saa var det en
lille Jomfru, der var kommen for Skade, saa
en Madame, der ikke var tilstrækkelig kvindelig
i sit Væsen, der blev sladret, der blev snadret,
nu var det Schernings livsglade Frue, det gik
ud over, hun var ikke honet, ikke agtværdig,
kort sagt ikke én af de rette Enker.
Men — Fru Scherning indhyllede sig i sit
store røde Shawl — indhyllede sig og lo.
Hun stod ude paa sin Altan, midt i Solskinnet,
og tirrede Kjøbenhavns Borgere med sin lyse
Latter og sit rode Shawl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
