Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Slags Østergadeherrerne nu var begyndt at gaa
med paa det sidste, rigtig en Mahognifyr.
Hanne sagde i Gaar, at han lugtede langt
væk af Paul de Kock.
Hanne skulde snakke, det Corset den Pige
havde paa i Aften, hjerteformet udskaaret,
man gør det ved Himlen ikke, er man en
Smule agtværdig, men den staalgraa
Cachemir-mantille var elegant, ogsaa Guirlanderne, ja,
hun forstaar det, Ecossais, Glacé, rosafarvet
Florence!
Men Brevet. Nej se nu dog til det
Maane-lys. Om lidt maa jeg ud i Haven en Svip, jeg
tror, jeg kunde danse lidt endnu, det synger
inde i Ørene, det synger, det S37nger, nej, jeg
maa for Gud danse en Smule.
Ak ja, han førte én dejligt.
Men hvad er det nu Fru Dudevant siger,
dér hvor den unge Pige for første Gang er
paa Bal.
»En Pige, der vil agte sig selv, maa — —
maa — —.«
Tænk, at jeg kunde glemme det; men hun
siger jo ogsaa saa meget den Madame.
Gud véd om det nu er sandt, at hun holder
Elskere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
