Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Køer, der brolede nede i Strandengen, aldrig
blev de Dyr malkede i rette Tid, og Myggene,
uf, de ståk da ogsaa én lige i Nakken, nej,
hun kunde ikke komme til at græde, og saa
trak hun igen sit lille blonde Hoved ud af
Kaprifoliernes sødt duftende Mørke.
Saa, nu tog alle Resedaerne til at dufte,
saadan en vemodig Duft, syntes hun, rigtig
sørgelig at fornemme, og nu var Taarerne dér,
de kom saa behageligt stille, én og igen én,
nu to, de fulgtes ad ned over Kinden, saa lindt
og mildt og stille.
Hun kunde slet ikke standse den Graad,
hun sad dér lige midt i Solen og var saa
optaget af sine Taarer, at hun slet ikke hørte,
at der kom nogen derude i den sollyse Gang;
nu nynnede hun en bitte Smule, men det var
et Salmevers, Sindet var ligesom lettet.
En lang mørk Slagskygge faldt hen over
Kaprifolierne, alle Farver sluktes i et Nu,
Bladene var ikke længer smaragdgrønne,
Blomsterne ikke længer bleg Topas; saa mærkede
hun en stor blød Haand hen over sit Haar.
Hun vidste naturligvis straks, at det var
Henning, der kom hjem fra Cancelliet, men hun
vilde ikke se op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
