Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
»Aa du« jamrede hun op »det skrækkelige,
det skrækkeligste der kan ske for mig her i
Livet, — du tror det, for du svarer mig jo
ikke, og nu kan jeg se det paa dig, tydeligt,
prøv ikke paa at lyve for mig, det er ondt
og stygt af dig, at du ikke vil trøste mig, naar
jeg sidder her og ikke véd mine levende Raad.«
»Men jeg har jo ikke sagt noget, kom dog
til dig selv.«
Hun rejste sig op med et Sæt, tørrede
hastigt Øjnene og vilde gaa.
Han tog hendes Haand, holdt den længe,
kyssede den endogsaa, og hun trak den ikke
til sig, sukkede kun dybt.
»Henning — Henning,« det lød som en
Bebrejdelse.
Hele Lysthuset skinnede nu i gyldne Lys,
der strømmede ind gennem den smalle
Indgang; Edderkoppespind gyngede som blege
Sølvslør foroven, nu og da dalede pludselig en lille
lysegul Edderkop ned gennem den lysende
Luft, den lange Traad blinkede og svirrede,
indtil den fik Fæste paa Bordets kobberrøde
Mahogniplade.
Saa var der en Fugl, der hastigt jog forbi
derude med en kort Kvidren, en Gren i Bud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
