Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
«Ragna, Ragna, — det er bare det, at jeg
mister dig.»
«Nei, det er ikke, mor, hører du ikke,
— aa mor, jeg har glædet mig saa til at
sige dig det — lian er efter dit hjerte, mor,
han er ikke som andre. Du skulde se ham,
høi og lys, og bred og med et blik, ser du
—befriende, befriende, det er det ordet, som
passer bedst af alle paa ham. Du vil skjønne,
at jeg er meget forandret, mor, jeg har
snakket og snakket med ham, og det er, som
om han har lukket op dør efter dør for
mig. Tro ikke, at han vil binde mig —
«vil du forsøge sammen med mig ?» sagde
han, «du ved, du kan gaa, naar du vil.»
Men vi skal arbeide sammen og leve
sammen og dele alting sammen, bare ikke være
bundet af alle de onde, hemmende baand,
som de kaldte egteskab i gamle dage.»
Hun strøg sin venstre haand over den
ringløse høire, som strøg hun en usynlig
ring af.
«Sagde lian det?» fru Stenersen næsten
skvat til, og hendes kinder brændte.
«Ja, og meget mer, mor, — kamerater,
skjønner du, det skal vi være, og gaar det
galt saa — forresten ved du, mor, det kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
